Kollektion: Når have bliver til håb: Køb haveredskaber til en familie på flugt
For familier på flugt i Uganda handler hverdagen om noget helt grundlæggende: mad på bordet og et sted at bo.
Når de ankommer til en flygtninglejr, får de adgang til en lille jordlod, men de mangler ofte haveredskaber.
Vær med til at gøre det lettere for dem at komme i gang – køb en hakke, spade, rive, vandkande eller en trillebør til dem.
Hos Dansk Flygtningehjælp hjælper vi familier med undervisning og rådgivning i at dyrke jorden på en måde, der både giver udbytte nu og sikrer jordens sundhed i fremtiden.
Et simpelt redskab kan betyde mad på bordet, bedre ernæring - ja, ligefrem overlevelse.